Facebookgruppen Gamle Vanløse har bedt mig om at skrive en tekst om forfatteren Harald Bergsted. Teksten er primært baseret på et afsnit i bogen “Vanløse under krigen”, som udkom på Forlaget Bostrup i 2007.

Bergstedt, der var født i Køge i 1877, kom til Vanløse som 50-årig efter en lidt rodet tilværelse. Han var begyndt at studere teologi, men som han skriver i det delvis selvbiografiske digt Stodderpræsten fra digtsamlingen Tanker og drømme, var studiet ikke nogen succes:

Jeg skulle have været Præst engang

og Fred fra Altret messet

men jeg var dum og doven og blev aldrig kandidat.

Efter at være droppet ud af studiet rejste han rundt og underviste som vikar i diverse skoler om dagen og skrev om aftenen og om søndagen. Kristendommen blev lagt på hylden, og det samme gjorde alkoholen. Bergstedt sluttede sig til afholdsbevægelsen og Socialdemokratiet.

Kulturskribent

Bergstedts skriverier og hans socialdemokratiske overbevisning skaffede ham et job som kulturskribent på dagbladet Socialdemokraten, og i bogen ”Vanløse under krigen” fortæller forfatteren Jørgen Hofland, der som dreng boede på Høgholtvej 16 stuen til højre, hvordan han selv som 14-årig tjente 50 øre ved at cykle ind til avisens kontor i Farimagsgade med Bergstedts håndskrevne artikler og anmeldelser, når Bergstedt havde sat det sidste punktum.

Forfatter

Bergstedt var noget af en skrivekugle, og i årene 1913-1921 skrev han ved siden af journalistikken bl.a. fire bind digte med fællestitlen ”Sange fra Provinsen”. Han var meget anset, og det socialdemokratiske forlag Fremad udgav et udvalg af hans digte med titlen ”Solkarrusellen” i 1938 med forord af det daværende socialdemokratiske folketingsmedlem og senere kulturminister, Julius Bomholt, der bl.a. skrev:

”Bag de enkelte Digte lever en Tro paa Folket og den Menigmand, der er Folkets Marv. En Tro paa den uforbløffede, sunde Hverdagsfornuft. Bag det muntre Maskespil er der en stædig Tillid til Det Menneske, der lever i Folkets Fællesskab og dog samtidig vokser i Selvstændighed og Myndighed og menneskevenlig Munterhed. … Den fortjener at blive en Folkebog.”

Bergstedt opfattede sig selv som en folkelig digter. Han skrev ikke om prinser, prinsesser og store karrierer, men tog udgangspunkt i almindelige menneskers hverdagsliv, som han forsøgte at beskrive poetisk i et sprog, som de selv kunne forstå og identificere sig med.

Bergstedt blæste på de almindelige retskrivningsregler. Hans tekster var beregnet til at synge eller til oplæsning, og han vidste, hvordan de traditionelle staveformer ofte får de uøvede læsere til at læse ”ho-ved-et” i tre stavelser, selv om de i daglig tale ville udtale ordet i en. Han sparede derfor de stavelser væk, der ikke skulle udtales og skrev f.eks. ”stilled” og ”slutted” i stedet for ”stillede” og ”sluttede”, ”Re´lighed” i stedet for ”Redelighed” og ”bevars” i stedet for ”bevares”. Kommaer erstattede han friskt og frejdigt med tankestreger, når det lige faldt for, og så var han en flittig bruger af udråbstegn og prikker. Det minder næsten om den måde, unge mennesker i dag bruger smileyer. 😊

Lejlighedsdigter

Ved siden af sine ”rigtige” værker producerede Bergstedt 40 små teaterstykker beregnet til opførelse af amatørteatergrupper med tilknytning til Socialdemokratiet, og han skrev et ukendt antal sange til forskellige lejligheder.

I 1934 blev Katrinedals Skole på Vanløse Allé indviet. Katrinedals Skole er ikke bare en eller anden skole et eller andet sted uden for Københavns centrum. Katrinedals Skole er et kulturhistorisk værk skabt af arkitekten Kaj Gottlob, der var 10 år om at tegne skolen. Kaj Gottlob bekendte sig som arkitekt til funktionalismen, der ønskede at skære pynt og pjat fra og skabe arkitektur, der udelukkende handlede om den funktion, bygningen skulle udfylde.

Kaj Gottlob tog begrebet ”oplysning” helt bogstaveligt, og han skabte en skolebygning, der gav mulighed for at få mest muligt lys ind gennem vinduerne omkring en cirkelformet skolegård. Skolens logo er den dag i dag udformet som et solur.

I forbindelse med indvielsen skrev Bergstedt en hyldestsang med titlen ”Skolesangen” til en melodi, der var komponeret af en af skolens lærere. Det første vers lød:

Hvor Vanløse-Solsorter fløjter i Kor

og Brønshøjens Vandtårn det troner i nord,

der knejser i Solen,

Katrinedalsskolen,

så Folk spø´r med Undren:

Er dette et Slot?

Vi svarer: Ja kære,

et Slot skal det være,

et Solens, et Folkets, et Ungdommens Slot!

Vendepunktet

I 1942 var Bergstedt sammen med en række andre danske journalister inviteret på en propagandatur til Tyskland arrangeret af det tyske nazistiske parti. Bergstedt blev begejstret for, hvad han så, og da avisen Socialdemokraten ikke ville trykke hans artikler om Tyskland, skiftede han til det nazistiske dagblad Fædrelandet, meldte sig ind i DNSAP i 1942 og skrev nazistisk-prægede artikler.

Ugleset i Vanløse?

Forfatteren Jørgen Hofland beskriver i ”Vanløse under krigen”, hvordan holdningen til Bergstedt ændrede sig under krigen.

De første 15 år, han boede i Vanløse, var han blevet ganske populær. Han var kendt som en jovial herre, der sagde ”god-dag-god-dag” til alle dem, han mødte, men holdningen til Bergstedt ændrede sig ifølge Jørgen Hofland mod krigens slutning:

Krigen gik sin gang. Den gamle cykelkælder blev omdannet til beskyttelsesrum. Der tyede vi ned, når der var luftalarm. Vi sad på bænke langs de to vægge, side om side, alle opgangens beboere. Men hr. og fru Bergstedt sad for sig selv overfor. Ingen ville sidde ved siden af dem. Der var kold luft. Jeg husker, at deres tre børn blev oppe i lejligheden; de kunne ikke klare at møde den kulde, der strømmede fra alle de andre beboere.

Jørgen Hoflands beskrivelse er imidlertid blevet modsagt af Lena Krause, der under krigen boede med sin familie lige rundt om hjørnet ved Høgholtvej, og derfor sad i den samme kælder som Bergstedt, når der var luftalarm. Ifølge hende var Bergstedt vellidt af alle, og når hun og hendes veninder kom forbi Bergstedts hus, og Bergstedt arbejdede i sin lille have, sang de nogle gange – til hans store glæde – en af hans sange for ham.

Fængslet

Ved befrielsen i 1945 blev han arresteret i sit hjem på Høgholtvej og sat i fængsel. Bergstedt blev ved med at digte, men det var svært at finde lyden af den lille stær i hans sidste værk, to bind erindringer med fællestitlen ”Sange fra gitteret” i 1948 og 1954. Her forklarer han, at det ikke var ham, der havde skiftet side, men socialdemokraterne. Han bringer et satirisk digt med titlen ”Aandebesøg i Cellen”. Den ånd, der opsøger ham i Vestre Fængsel, tilhører ingen ringere end Thorvald Stauning, der var statsminister fra 1924 til 1926 og igen fra 1929 til 1942:

Jeg sad i min Celle med Kind imod Haand

da svæved fra Gitret en natlig Aand

i Morgenens første Dagning

med langt, hvidt Skæg.

Det var Stauning.

Han standsed forbavset og trak sit Vær:

– Hvad, Bergstedt, hvordan er du dog kommet her?

– Jo, sa jeg – uden at blegne

–Jeg sidder paa dine Vegne.

Bergstedt følte med andre ord, at socialdemokraterne havde kastet ham under bussen, som vi siger i dag, altså havde ofret Bergstedt for selv at kunne vaske deres hænder.

Forfatter non grata

Hvorom alting er, så blev Bergstedt en digter non grata. Han blev slettet af finansloven, som ellers havde sikret ham en pæn indkomst i adskillige år, han blev ekskluderet af Dansk Forfatterforening, og der blev nedlagt forbud mod at spille hans sange i Danmarks Radio. Forbuddet blev først ophævet i 1963.

De små synger

Alligevel optog sanglæreren Gunnar Nyborg-Jensen (1912-1970) allerede i 1948, altså samme år, som Bergstedt blev løsladt fra fængslet, Bergstedts sange i sangbogen De små synger.

Gunnar Nyborg-Jensen var ikke en hvilken som helst sanglærer. Under krigen var han meget kendt for sit radioprogram for de 6-10-årige, hvor han sang og spillede sammen med sit kor af piger og drenge.

Der er solgt ikke færre end 1,5 millioner eksemplarer af De små synger frem til i dag, og i 2006 kom den, altså også Bergstedts sange – med i Danmarks Kulturkanon.

Hverdagen i Vanløse efter krigen

Lena Krause boede fra 1949 til 1970 sammen med sin familie på adressen Kaløvej 29. Herfra kunne de kigge over til Bergstedts vinduer og have. Hun gik på Katrinedals Skole, og skolevejen gik fra Kaløvej, ned ad Høgholtvej og herefter ned ad Bangsbovej.

Jeg husker tydeligt, når Harald Bergstedt gik ude i haven på Høgholtvej. Når vi skolebørn gik forbi, sang vi ”Jeg ved en lærkerede”. Han smilede og vinkede og virkede i det hele taget som en rar, ældre mand. Vi børn kunne ikke forstå, at hans sange ikke måtte spilles i radioen, men vi sang dem på Katrinedals Skole. Vi børn havde jo ingen relation til, hvad han havde været medlem af.

Højskolesangbogen

Først i 2006 kom Jeg ved en lærkerede som den første af Bergstedts sange ind i Højskolesangbogen, og i den udgave, der udkom i november i 2020, har Solen er så rød, mor! også fundet nåde for redaktionens blik. Alligevel findes navnet Harald Bergstedt ikke i indholdsfortegnelsen over forfattere. I listen over komponister står sangene opført under Carl Nielsen, men de burde have været nævnt begge steder. ”Hør den lille stær!” med melodi af Poul Schierbeck er endnu ikke blevet optaget i det gode selskab.

Bergstedt rehabiliteres

Under arrangementet ”Fællessang hver for sig” sang Tina Dickow i april 2020 Bergstedts Solen er så rød, mor!

Den 9. marts 2020 havde kronprinsesse Mary valgt Solen er så rød, mor! som morgensang med Danmarks Radios Pigekor med Phillip Faber som dirigent.

Phillip Faber holder tydeligvis meget af Bergstedts sange. Som ganske ung indsang han selv nogle af Bergstedts sange, og hans store bog Den danske Sang, hvor han præsenterer sine 20 danske yndlingssange, der udkom i november2020, nævner han Bergstedt på de allerførste sider.

Bergstedt har i mange år stået i skyggen af andre digtere, men hans smukke sange fortjener en plads i solen.