Børn af danske mødre lærer dansk, selv om deres mødre har valgt dansk fra i opdragelsen af dem.

Tidsskriftet Sprogkræsen tager i nr. 4, som udkommer den 1. oktober, emnet sprog og identitet op til debat.

Mange danskere gifter sig med udlændinge og stifter familie i udlandet.

Ofte vælger den danske mor/far det danske sprog fra og taler med deres børn på landets sprog, men børnene oplever tit et savn. De vil gerne kunne snakke helt naturligt med deres bedsteforældre, fætre og kusiner, og nogle gange vælger de simpelthen at flytte til Danmark.

Et andet emne i Sprogkræsen 4 er faste vendinger. Ville Poul Schlüter have overlevet, hvis han havde sagt; Vi har lagt det frem, vi kender til på nuværende tidspunkt i stedet for at vælge udtrykket det er intet fejet ind under gulvtæppet? og hvorfor siger vi i huj og hast, når vi aldrig siger huj i andre sammenhænge?

Sprogkræsen 4 indeholder også anmeldelser af ny Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Dansk Sproghistorie 3 og Norsk Språkhistorie, som er udkommet i august 2019.

Og så er er selvfølgelig rubrikken med Sprogkræsen med små sjove ordhistorier om metroen og s-toget, verdnen og omverden og rakkeren, der aldrig havde været i Rakkeby.