Onsdag den 2. oktober udkommer Den Danske Sprogkreds’ blad Sprogkræsens 4. nummer. Her er en smagsprøve.

Politikerne havde frem til valget den 5. juni i år travlt med at trække kaniner op af hatten, komme med nye indspark, spænde ben for hinanden og se alt på kortere og længere baner. De faste vendinger er virksomme retoriske hjælpemidler, men de kan også give bagslag.

Af Lise Bostrup

Der er intet fejet ind under gulvtæppet! Sådan afsluttede den daværende statsminister Poul Schlüter sin skæbnesvangre tale, den såkaldte gulvtæppetale, i 1989. Her forsvarede han med assistance af diverse spindoktorer Danmarks behandling af familiesammenføring af de tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka.

          Da det 4 år senere viste sig, at embedsmændene i virkeligheden havde fejet noget under gulvtæppet, og altså ikke havde handlet helt efter bogen, rullede der hoveder. Justitsministeren Erik Ninn Hansen blev idømt 4 år bag tremmer, og statsministeren selv måtte som følge af sagen aflevere nøglerne til statsministeriet og finde andre græsgange.

          Poul Schlüter fortalte i et interview i Kristeligt Dagblad den 6. april i år med en lidt bitter smag i munden, at mens embedsmændene vaskede deres hænder, var Schlüter og Ninn Hansen blevet hængt op på bataljen og havde stået tilbage med hver sin del af aben.

          Efter denne episode har den nu 90-årige Poul Schlüter ikke givet 5 flade ører for spindoktorer.

Hvad er faste vendinger?

Faste vendinger eller idiomatiske vendinger, som de kaldes på fagsprog, er faste udtryk, der har to betydninger, en konkret og en overført. At feje noget ind under gulvtæppet kan helt konkret handle om dårlig rengøring, men det kan også bruges i en betydning, som ikke kan udledes af de enkelte ords betydning, nemlig at fortie noget.

          Da Schlüter brugte vendingen med gulvtæppet som de sidste ord i sin tale, satte han et effektivt punktum i debatten. Den danske offentlighed forstod straks udtrykkets overførte betydning. Kritikerne kunne godt pakke sydfrugterne. Alt relevant omkring de tamilske flygtninge i Danmark var blevet offentliggjort. Det viste sig desværre ikke at holde stik, men al den efterfølgende debat handlede om selve sagen. Der var ingen, der havde problemer med at forstå, hvad sagen havde med fejekoste og gulvtæpper at gøre.

Fast struktur

Idiomatiske vendinger har en ret fast struktur, og de enkelte elementer kan ikke udskiftes. Hvis Schlüter havde sagt: Der er intet fejet ind under måtten, der er intet skjult under gulvbrædderne eller ingenting gemt badeforhænget, ville folk bare virret med hovedet.

          Schlüter kunne i stedet have brugt andre idiomatiske udtryk som der er ikke noget at komme efter, eller der er ikke nogen skeletter i skabet. Det første er imidlertid

ret tyndt, og det andet er uheldigt, når det skal bruges i forbindelse med mennesker i livsfare under en borgerkrig.

Mindre end sætninger, men større end ord

Idiomatiske udtryk er mindre end ordsprog, der består af hele sætninger, og større end ord, og Schlüter og spindoktorerne måtte sande, at ingen kender dagen, før solen går ned. Ordsprog adskiller sig fra idiomatiske vendinger ved at være hele sætninger, som meget ofte indeholder en morale. I 1700-tallets oplysningstid gik de lærte i krig med ordsprogene, fordi de kunne bruges som en konklusion på hvad som helst uden hensyn til logik og belæg.

Idiomatiske udtryk er anonyme

Udtrykket med gulvtæppet er meget gammelt, men man ved faktisk ikke, hvor gammelt det er, og da slet ikke, hvem der har fundet på det. Idiomatiske udtryk er anonyme, og derved adskiller de sig fra citater, fyndord og aforismer. Nogle af udtrykkene kendes kun i Danmark, men det med gulvtæppet findes både på engelsk og på tysk: to sweep under the carpet og etwas unter dem Teppich kehren.

Idiomatiske udtryk kan sladre

Det er imidlertid ikke lige meget, hvilke områder man henter sine idiomatiske udtryk fra, for selv om man fokuserer på den overførte betydning, eksisterer den konkrete stadig. Udtryk fra sportens verden som at stå på mål for noget, at komme med et indspark, at gribe bolden, at få det gule eller røde kort og have førertrøjen eller klaphatten på spiller en stor rolle i den politiske debat. Det skulle vel ikke have noget at gøre med, at politikerne i højere grad fokuserer på spillet om magten end på politikkens indhold?