For præcis 20 år siden udkom Danskere – en lærebog i dansk for udlændinge på mellemtrinnet på Akademisk forlag.

Danskere var beregnet til undervisning i dansk på mellemtrinnet, så elever, der havde været igennem et begyndersystem som f.eks. Aktivt dansk, kunne fortsætte deres vej mod professionel sprogbeherskelse med Danskere.

Danskere blev omgående en succes, og da Akademisk Forlag blev opkøbt af Egmont, blev Danskere overtaget af Alfabeta/Egmont og udgivet i 3 forskellige udgaver og et utal af oplag.

Det lyder fantastisk, men bagsiden af medaljen er, at store forlag sætter deres priser op hvert år, sådan at Danskere kom til at koste næsten 400 kr.

Nu er Danskere udkommet i en helt ny, gennemskrevet og meget sjovere udgave, som kun koster 199 kr. incl. moms – og har gratis download af alle lydfiler på www.ForlagetBostrup.dk.

Alle elsker at hade Anders Axmark

Hvor mange lærebøger i dansk arbejder med forestillingen om én dansk kultur, går Danskere ud fra reklamefolkenes opdeling af den danske befolkning i segmenter, I Danskere repræsenterer hovedpersonerne hvert sit segment, og så er der dem, der prøver at bryde mønstrene:

  • Anders Axmark: den veluddannede, sportstrænede karrierefyr Anders Axmark, der har en halvkæreste i New York
  • hans søster, Annette, der studerer dansk sprog og litteratur og tager til Afrika som frivillig
  • forældrene Flemming og Linda i Nakskov, der arbejder som henholdsvis slagtermester og sosuassistent
  • Anders og Annettes lillesøster Sille, der er 14, og skal konfirmeres og er interesseret i sig selv, fyre, tøj og alkohol
  • Anders og Annettes mormor Marie, der er født af polske forældre
  • Flemmings ven, Torben, som er en inkarnation af Nakskovs problemer, men ender med at score kassen.

Inddragelse af dansk sprog og kultur

I forbindelse med kapitlerne om Anders Axmark og hans venner er der tilføjet en række lytteøvelser om faktuelle forhold. Øvelserne handler f.eks. om uddannelsessystemet, historiske forhold, danske madtraditioner og de mest populære navne. Øvelserne findes på www.ForlagetBostrup.dk og vil løbende blive opdateret.

Danskere er Danmarks nyeste, sjoveste, mest aktuelle og billigste lærebog i dansk for udenlandske studerende på mellemtrinnet.