I dag, altså den 4. april 2022, læssede en fragtbil to paller bøger af foran min hoveddør.

Den ene palle bestod af kasser med det 5. oplag af Dansk-engelsk ordbog for udlændinge,  og den anden var fuld af kasser med Engelsk-dansk ordbog for udlændinge i 2. udgave 3. oplag. Dansk-engelsk ordbog udkom første gang i 2012, og Engelsk-dansk ordbog udkom første gang i 2013, og begge bøger anvendes flittigt både i skoler og i privat sammenhæng.

Ordbøgerne er udarbejdet af en forfattergruppe bestående af Walton Glyn Jones fra University of East Anglia, hans kone Kirsten Gade Jones og mig selv. Der er tale om tre sprogvidenskabeligt uddannede personer med godt kendskab til både dansk og engelsk, men hvor Glyn Jones har engelsk som modersmål, har Kirsten Gade og jeg selv dansk som modersmål.

Mange danskere er ikke klar over, at der er forskel på en dansk-engelsk ordbog for danskere og en dansk-engelsk ordbog for udlændinge. Det er der imidlertid, og forskellen er meget vigtig for valget af en god ordbog.

En dansker, der bruger en dansk-engelsk ordbog, vil typisk være på jagt efter et engelsk ord, der kan bruges i en bestemt betydning. Hvad hedder f.eks. kærlighed på engelsk? Svaret er love. 

Den, der søger vil måske også gerne vide, hvordan ordet udtales og bruges, men er fuldstændig ligeglad med, hvorvidt det hedder en eller et kærlighed, om det findes i flertal osv. For en dansker er dansk udgangssproget, og engelsk er målsproget, for en engelsktalende udlænding forholder det sig lige omvendt. 

Prøv at tænke på ordet du. Hvis en dansker gerne vil vide, hvad du hedder på engelsk, er svaret let at finde: you.

En engelsktalende, der leder efter ordet you på dansk, vil have brug for ikke mindre end 8 ord/ordformer: du, dig, I, jer, De, Dem, man og en. 

Forlaget Bostrups ordbøger er de eneste på det danske marked, der har dansk som målsprog og engelsk som udgangssprog, og det er nok den vigtigste del af forklaringen på bøgernes succes.

Bøgerne findes også som e-bøger.