“Slangen i skuffen. Krimifortællinger fra Lolland, Falster og Sydsjælland” er netop kommet fra trykkeriet og vil snart kunne købes gennem alle landets boghandler.
Bogen består af 31 fortællingeraf 19 forskellige forfattere, og man kan læse om “Kældernæsmorderen” og “Det borende X”, “Kappebavianen Kitty i Knuthenborg Safaripark”, der på mystisk vis kommer i besiddelse af en pistol, butikstyven i Præstø, “Den døde, der levede” i nærheden af Rødby og mange andre særprægede, sjove og farlige eksistenser langt, langt væk fra København og Vedbæk.
“Slangen i skuffen” er redigeret af krimiforfatteren Dorte Roholte og formanden for Den Danske Sprogkreds, Lise Bostrup, og de 19 deltagende forfattere er enten tilknyttet Forfattergruppen Os hernedefra eller Den Danske Sprogkreds.
Forfatterme er Carsten Aner. Hans-Willy Bautz, Lise Bostrup, Torsten Elsvor, Michael Falkendorf, Ingelise Hallengren, Nils Hartmann, Else Lefmann, Jesper Sidelmann Markussen, Torben Munk, Jens Raahauge, Dorte Roholte, Karin Louise Sigurskjold, Ingrid Slott, Jette Pagh Stenbjerre, Hans Christian Sørensen, Anne Pia Thoregaard og Karen Zubari.
“Slangen i skuffen” er redigeret af Dorte Roholte og Lise Bostrup og udgives på Forlaget Bostrup.