“Nu er det Juleaften! hvor Lykkeligt i Hjemmet hvor Manden har en Arne! nu er Juletræet tændt; Konen staaer med det mindste Barn “paa Armen, det strækker Hænderne ud mod de mange Lys og springer høit af Glæde paa Moderens Arm, de andre Børn juble og see efter hvad mon de dog faae og en Kreds af Venner sidde der; — Den Fremmede ude, hans Juletræer er Stjernehimlen, Billederne nye Byer, nye Ansigter! — han flyver afsted! — under Guds Juletræ hæver jeg mit Hoved og siger Fader hvad giver Du mig — og maaskee faaer jeg en Liigkiste.”
Sådan skrev H.C. Andersen i sin dagbog i juleaften på et hotelværelse i Berlin i 1845. Det var samme det år, hvor eventyrene “Grantræet” og “Den lille pige med svovlstikkerne” blev udgivet.
Spændingen mellem forfatterens eget liv, og det, han giver skaber i sine juletekster er stor. 
Tirsdag den 14. december kl. 14 fortæller Lise Bostrup om H.C. Andersens forhold til julen på Café Klint i Vordingborg.