I dagens Danmark slynger vi om os med uigennemskuelige forkortelser. SMK, PDS, FAQ mig her og FSO, PPS, PTS, HTX mig der.
Hvor mange danskere ved, at SMK står for Statens Museum for Kunst? Kunne det ikke lige så godt handle om en sadomasochistisk klub eller en socialistisk metusalemklub? Er det let for turister at fatte, at The Danish State Art Gallery hedder SMK end Statens Museum for Kunst?
Forkortelser er lette at skifte ud. Måske hedder SMK DMCA (Danish Museum for Creative Art) i 2020 eller YMCA (Young Museum for Central Art) i 2021. Om Statens Museum for Kunst rammer hovedet på sømmet ved kalde at sig SMK er et åbent spørgsmål.