Onsdag den 16. oktober bragte Kulturen på DR 1 en “debat” mellem sprogforskeren Michael Ejstrup og undertegnede om Microsofts nye app, der skal være en hjælp til at skrive mere “inkluderende”.
Når jeg sætter ordet debat i gåseøjne, skyldes det, at Michael og jeg ikke var til stede i lokalet samtidig, og at jeg ikke anede, at jeg deltog i en debat med ham, før jeg hørte udsendelsen. Her blev Michael interviewet og blev bl.a. bedt om at forholde sig til mine udsagn. Det lyder måske lidt sært, men faktisk blev resultatet ikke så tosset.
Der er imidlertid to tråde i det, som bliver forviklet, nemlig intentionen i at arbejde med et inkluderende, neutralt sprog og Microsofts konkrete udformning.
Hvad er inkluderende sprog?
Et inkluderende sprog er ikke Microsofts opfindelse. Det har man undervist i inden for de pædagogiske uddannelser i årevis. Inkluderende sprog handler f.eks. om forskellen på at omtale en person med et handicap som “en handicappet”, men i stedet sige “et menneske med et handicap”. Ideen er at sætte fokus på, at handicappede er mennesker med følelser, tanker og drømme præcis lige som andre mennesker. “De handicappede” er nogle andre end “os normale”, “mennesker med et handicap” er en delmængde af menneskeheden.
Microsofts konkrete udformning
Microsofts program fungerer på den måde, at man, hvis man f.eks. skriver “er autist” får forslaget “har autisme”. Det kan man så godkende eller lade være.
I udsendelsen blev Michael og jeg bedt om at gætte, hvad Microsoft angav nye forslag til.
Godkender programmet ordet “han er en spasser?” var et af spørgsmålene. Nej, sagde jeg, men jo, programmet havde ingen indvendinger mod dette ord.
Godkender programmet “han er spastiker?” lød det næste spørgsmål. Nej, det gjorde det ikke. Her var forslaget “en person med en spastisk lidelse”.
Sætningen jeg “er retarderet” fik indvendingen: “Overvej at vise hensyn. Forslag “har en kognitiv forstyrrelse”.
Microsofts program virker som en dårlig oversættelse fra amerikansk, og for mig at se skader de dårlige oversættelsesforslag mere, end de gavner, men selve debatten bør føre til, at man tænker lidt nærmere over sin sprogbrug.
Onsdag den 16. oktober bragte Kulturen på DR 1 en “debat” mellem sprogforskeren Michael Ejstrup og undertegnede om Microsofts nye app, der skal være en hjælp til at skrive mere “inkluderende”.
Når jeg sætter ordet debat i gåseøjne, skyldes det, at Michael og jeg ikke var til stede i lokalet samtidig, og at jeg ikke anede, at jeg deltog i en debat med ham, før jeg hørte udsendelsen.
Michael blev interviewet og blev bl.a. bedt om at forholde sig til mine udsagn. Det lyder måske lidt sært, men faktisk blev resultatet ikke så tosset.
To forskellige tråde
Der var imidlertid to tråde i det, som blev viklet sammen, nemlig intentionen om at arbejde med et inkluderende, neutralt sprog og Micorsofts konkrete udformning.
Hvad er inkluderende sprog?
Et inkluderende sprog er ikke Microsofts opfindelse. Det har man undervist i inden for de pædagogiske uddannelser i årevis. Inkluderende sprog handler f.eks. om forskellen på at omtale en person med et handicap som “en handicappet”, og som “et menneske med et handicap”.
Ideen med at vælge den anden version er at sætte fokus på, at handicappede er mennesker med følelser, tanker og drømme præcis lige som andre mennesker. “De handicappede” er en delmængde af menneskeheden.
Microsofts konkrete udformning
Microsofts program fungerer på den måde, at man, hvis man f.eks. skriver “er autist” får forslaget “har autisme”. Det kan man så godkende eller lade være.
I udsendelsen blev Michael og jeg bedt om at gætte, hvad Microcrosoft angav nye forslag til.
Tror du, at Microsofts program godkender sætningen “han er en spasser?” var et af spørgsmålene. Nej, sagde jeg, men jo, programmet havde ingen indvendinger mod ordet “spasser”.
Godkender programmet “han er spastiker?” lød det næste spørgsmål. Nej, det gjorde det ikke. Her var forslaget “en person med en spastisk lidelse”.
Sætningen jeg “er retarderet” fik indvendingen: “Overvej at vise hensyn. Forslag “har en kognitiv forstyrrelse”, og endelig blev udtrykket “han har ikke en kinamands chance” markeret med forslaget “en jordisk chance”.
Microsofts program som en dårlig oversættelse fra amerikansk, og for mig at se skader de dårlige oversættelsesforslag mere, end de gavner, fordi de gør det så let af affeje hele debatten. Men den dårlige udformning af det konkrete program, bør ikke forhindre os i at tænke lidt mere over den måde, vi omtaler andre mennesker.
https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-10-16
Læs mere om inkluderende og ekskluderende sprog i Den Danske Sprogkreds’ blad Sprogkræsen nr. 4.
https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-10-16