Erindringer fra Vanløse
Erindringer og starten på et forlag
I 2006 efterlyste lederen af det nyetablerede Vanløse Kulturhus i Vanløse Avis ideer til lokale aktiviteter i Kulturhuset. Lise Bostrup foreslog en erindrings-workshop, hvor ældre medborgere i Vanløse kunne skrive om deres liv i Vanløse, da hun flere gange havde undervist i det at skrive erindringer på Folkeuniversitetet, og derfor tænkte, at dette kursus kunne gentages i Vanløse Kulturhus.
Da gruppen var samlet, viste det sig hurtigt, at deltagerne ikke var specielt interesserede i snakken om erindringsgenren, – i stedet gik snakken lystigt i pauserne, hvor alle snakkede løs om, hvor i Vanløse de kom fra, og hvem de kendte.
I et anfald af realitetssans blev det planlagte program droppet, i stedet blev der sat fokus på den kollektive fortælling om Vanløse. Deltagerne skrev tekster, diskuterede og skrev, og de kom med ideer til etablerede forfattere, som også boede eller havde boet i Vanløse.
Teksterne var så fremragende, at de burde udgives, og da der ikke lige var et etableret forlag, der meldte sig, valgte Bostrup selv at tage springet og udgive Vores Vanløse.
Modtagelsen af Vores Vanløse var utrolig positiv, og knap et halvt år efter udgivelsen blev 2. oplag trykt.
Forlaget Bostrup nu var en realitet.
Erindringer fra Vanløse
Vores Vanløse. Erindringsglimt består af 50 erindringsglimt, der er skrevet af nuværende og tidligere Vanløse-borgere. Vores Vanløse er et resultat af et skriveværksted i 2006, suppleret med tekster af Benny Andersen, Jytte Abildstrøm, Van Morrison, Ataf Khawaja, Vagn Lundbye og Peter Poulsen.
Vanløse under krigen. Erindringsglimt fra 1940 til 1945 indeholder tekster, fotografier og tegninger fra et erindringsværksted i Vanløse Kulturhus i 2007.
Både Vores Vanløse og Vanløse under krigen er meget populære i Vanløse, men også udenfor byen er der interesse for bøgerne.
Vores Vanløseaf Lise Bostrup m.fl. Vores Vanløse består af 50 erindringsglimt, der alle er skrevet af nuværende og tidligere Vanløseborgere. Her kan du læse om det barske liv som cykelbud i 1930’erne, om at blive sat ud af sit hus på Herlufsholmvej af kongens foged, om at bo i “Knivstikkerlejren” ved Ålekistevej, om de tyske besættelsessoldaters huseren, sabotørernes aktioner og om den dejlige befrielsesdag. Du kan også læse om, hvad man fik til middag i 1950’erne, og hvordan man lærte at danse, om Henry Heerups Vanløse-malerier, Benny Andersens tid på Vanløse Allé og dengang Suzanne Brøgger købte smykker på Jyllingevej. Du kan få et indblik i de glade 1970’ere, hvor marxisterne planlagde revolutionen på Bogholder Allé, i Jytte Abildstrøms begejstring for kolonihavehuse, i Van Morrisons “Vanlose Stairway”, Sørensens kaffebar på Jyllingevej og Ataf Khawajas hippe Vanløse-rap. Det er her alt sammen, for sådan er Vores Vanløse. Pris: 149 kr incl. moms Vores Vanløse kan også købes som e-bog. Pris: 50 kr. incl. moms Bogen Vores Vanløse er indlæst som lydbog af skuespilleren Baard Owe samt af lærebogsforfatteren Lise Bostrup. Du finder hele lydbogen her. |
Vanløse under krigenaf Lise Bostrup m.fl. Vanløse under krigen består af mere end 50 erindringsglimt, der alle er skrevet af nuværende eller tidligere Vanløseborgere, som har oplevet 2. verdenskrig på nært hold. Vi ser på den almindelige families hverdag med vareknaphed, rationeringsmærker og opfindsomhed, og vi hører den almindelige Vanløsedreng fortælle om, hvordan han meldte sig frivilligt til den nazistiske hær og deltog i kampene på Østfronten. Vi læser om frihedskæmperne, sabotageaktionerne og varmemesteren fra Kærholmen, der kom i tysk koncentrationslejr, og vi hører om, hvordan forfatten til den smukke danske sang Jeg ved en lærkerede, Harald Berdstedt fra Høgholtvej, havnede i fængslet som 70-årig. Vi fortæller også om tiden omkring den tyske kapitulation, hvor Vanløses skoler blev inddraget til flygtninge, og vi fortæller om stemningen den 4. maj og det barske efterspil i maj 1945. Vanløse under krigen er en selvstændig fortsættelse af erindringsbogen Vores Vanløse, som udkom i 2006. Pris: 149 kr incl. moms Bogen Vanløse under krigen er indlæst som lydbog af Karin Skrydstrup Hegelund og Torsten Adler. Du finder hele lydbogen her. |