Øerne vidner
Øerne vidner. Lyrik og prosa af moderne forfattere fra Skt. Croix, Skt. Jan og Skt. Thomas
Livet på de tidligere danske øer Skt. Croix, Skt. Jan og Skt. Thomas er i dag fuldt af farvestrålende modsætninger. Amerikanske burgerbarer, huse og klædedragter i gule og blå nuancer, afrikansk inspirerede karnevalsfigurer på stylter, gamle amerikanerøser, hash i lange baner, krydret mexicanskinspireret mad, smorebrod, rom, palmer, hibiscus og dansk arkitektur – det eksisterer alt sammen side om side på en sær nonchalant og selvfølgelig måde.
Øerne vidner er et udvalg af den lyrik og prosa, som skrives på de vestindiske øer i dag. Her skildres det modsætningsfyldte liv på godt og ondt, og forfatterne trækker i deres formsprog på klassiske europæiske litterære former, jazz-inspireret lyrik, indiansk fortælletradition, gammeldags erindringsskrivning, essayistik, naivisme og intellektuel postmodernisme.
Alle forfatterne bor eller har boet på de tidligere danske øer undtagen Jacqueline Bishop, som er født på Jamaica.
Udvalget er foretaget af undertegnede på baggrund af deltagelse i The Virgin Islands Literary Festival and Book Fair i 2015 og 2016 samt en researchrejse, hvor jeg diskuterede projektet med redaktøren for tidsskriftet The Caribbean Writer, Alscess Lewis Brown, omkring årsskriftet 2016–17.
Alle teksterne har tidligere været trykt i tidsskriftet The Caribbean Writer, som udgives af University of the Virgin Islands.
Teksterne er oversat til dansk af Ellen Strandgaard og Bent Holshagen Hemmingsen.
99 kr. inkl. moms.