I dag, torsdag den 17. marts, kl. 16 lukkede årets lærebogsmesse, LærFest i Bellacenteret i København. Forlaget Bostrup og Den Danske Sprogkreds delte stand begge dage.

Vores bedst sælgende produkt var billedlotteriet Med ja-hatten på spil med Gert Ejstrups sjove illustrationer af faste udtryk med overført betydning. Spillet sælges både til brug i folkeskolen, hvor kendskab til disse udtryk er en del af læreplanen for elever i 6. klasse, og til brug i undervisningen i dansk som fremmedsprog for både børn og voksne på et mellemtrinsniveau.

Der var også pæn interesse for Aktivt dansk, Sprogkredsens digitale foredragsarrangementer og for bladet Sprogkræsen.

Alt i alt en fin messe, og Mette Hess, Karin Sigurskjold og Lise Bostrup glæder sig til at gentage succesen på LærFest i Aarhus onsdag den 27. og torsdag den 28. april.