I dag fortalte cand.phil. Falkendorf om sin sammenlignende analyse af sproget i den danske oversættelse af Anders And og den amerikanske original. Det viser sig, at den danske udgave er langt mere harmonisk og politisk korrekt end Carl Barks ret provokerende tekster. Nogle gange er den danske bearbejdning gået så vidt, at man har slettet enkelte billeder eller hele billedserier. 

De fleste af Michael Falkendorfs pointer er allerede beskrevet i bladet Sprogkræsen nr. 11. Sprogkræsen udkommer 4 gange om året på Forlaget Bostrup, og man har foreløbig udgivet 12 numre.